Historien om Padeltennis


Baggrunden for en ny sportsgren

Padeltennis blev opfundet i 1962 i Las Brisas, Mexico af Enrique Corcuera. Enrique havde en væg han spillede op ad med en lille gummibold, som vi kender den fra Squash.

Enrique var træt af at bolden blev ved med at ryge ind til naboen, når den hoppede tilbage fra væggen. Så han besluttede sig for at lave en 3 meter høj væg parallelt over for den anden og to lidt lavere vægge i siderne, så det dannede en bane på ca. 10x20 meter.

I 1974 fik Enrique Corcuera besøg af sin ven den spanske prins og forretningsmand Alfonso de Hohenlohe. Spanieren var så begejstret for spillet, at han byggede sin egne padelbaner i hans private klub i Merbella på Costa del Sol.

Året efter havde Alfonso de Hohenlohe besøg af sin gode ven, den argentinske millionær Julio Menditengui. Han blev også optaget af spillet og tog det med hjem til Argentina. Inden for nogle få år blev padel en af de mest populære sportsgrene i Argentina. Allerede i 1990 spillede mere end 2 millioner argentinere padeltennis.

I Spanien er sporten efter sigende den næststørste idrætsgren, kun overgået af fodbold. I dag spiller mere end 5 millioner padeltennis. 

Også vores naboland Sverige har taget sporten til sig. Her er antallet af baner de sidste par år steget fra 90 til mere end 200 baner.

Når Enrique og vennerne var på andejagt tog de et spil inden aftensmaden, og da vennerne begyndte at spille videre, når bolden ramte endevæggen og siderne, kom Enrique på at sætte et net op i midten af banen. Og det var de første grundsten til padeltennis sporten, som vi kender den i dag.

Om Aarhus Padeltennis

Vi er et center, der henvender sig til motionisterne, hvor der skal være plads til alle - begyndere som proffer.


Vi kom på denne idé med inspiration fra København, hvor familien og deres venner spiller det i stor stil. Vi vil derfor gerne være med til at sprede sporten til Danmarks næststørste by Aarhus. Vi har lagt os i sydbyen, da vi selv er fra området og kender lidt til nærområderne omkring vores beliggenhed.

Vi mener, at vi med vores beliggenhed kan nå ud til flest mulige spillere, og vi vil gerne berøre så mange som muligt. Vi håber at fange alle aldre lige fra miniput tennisspillere, der mangler et sted at træne skumtennis og til seniorspillerne. der bare gerne vil hygge sig sammen om formiddagen.

Kontakt os

Åbningstider

  • Hallens åbningstider:
    Mandag - søndag kl. 05:30-00:00

Designet af Plico A/S. All rights Reserved.